ICC Logo
English (United Kingdom)
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Phone +299 323632 

En ny kviksølv-konvention anerkender oprindelige samfunds særlige sårbarhed

(In Danish)

Efter en uges langtrukne forhandlinger, ofte til sent ud på natten, blev over 140 landes repræsentanter enige om teksten til en ny konvention om kviksølv lørdag den 19. januar kl. 7 om morgenen i Geneve, Schweitz. Den mellemstatslige forhandlingskomite ledte denne sidste runde ud af fem forhandlingsrunder siden 2010, organiseret af FN’s miljøprogram. Den nye konvention fik navnet "Minamata konvention om kviksølv", som hentyder til en af de største forurenings-tragedier i Japans historie, hvor tusinder af mennesker fra Minamata blev ramt af kraftig kviksølvforurening fra en nærliggende fabrik.

Konventionen består af en blanding af juridisk bindende og frivillige foranstaltninger, som vil kontrollere, og hvor muligt, reducere den menneskeskabte udledning af kviksølv for at beskytte menneskers helbred og miljøet. Foranstaltningerne omhandler blandt andet kviksølvminer; handel med og opbevaring af kviksølv; småskala-guldudvinding, udledninger til luft, land og vand; brug af kviksølv i produkter og processer; helbredstiltag med mere.

Inuit Circumpolar Council (ICC) har fulgt forhandlingerne lige fra begyndelsen og fremført Inuits bekymringer overfor landene. Inuit var repræsenteret af Parnuna Egede fra ICC Grønland som uafhængig observatør, og af Eva Kruemmel fra ICC Canada som en del af den canadiske delegation. Sammen med andre oprindelige folks organisationer dannede ICC gruppen Global Indigenous Peoples Caucus, som arbejdede for oprindelige folks anerkendelse og inklusion i konventionens tekst. Mange oprindelige folk er ligesom Inuit særligt sårbare overfor helbredseffekter fra kviksølv på grund af deres traditionelle kost, der ofte består af fisk og andre marine rovdyr med højere kviksølvindhold.

Canada, Nepal og EU foreslog tekst til konventionens præambel som inkluderede oprindelige folks bekymringer, med støtte fra blandt andet Norge, Brasilien, Bolivia og USA. Desuden nævnte både det canadiske og europæiske forslag sårbarheden af de arktiske økosystemer.

Canada og Nepal anvendte "oprindelige folk" (et juridisk begreb fra FN’s Deklaration om oprindelige folks rettigheder, som indbefatter særlige kollektive rettigheder), men i EU opstod der interne stridigheder. Danmark, Sverige og Finland støttede også "oprindelige folk". Men Frankrig og England argumenterede at deres nationale love ikke tillod dem at underskrive en juridisk bindende aftale som refererede til "oprindelige folk". De ville kun gå med til at nævne "oprindelige samfund", som ikke indbefatter særlige rettigheder. Dette til trods for at begge lande tilsluttede sig Deklarationen om oprindelige folks rettigheder i 2007. Derfor var EU samlet set nødsaget til at stemme valget af "oprindelige folk" ned. Bolivia fik derfor noteret i rapporten at begrebet "oprindelige folk" i forvejen er internationalt accepteret, og at de så med stor bekymring på det hvis anvendelsen af "samfund" i stedet for "folk" ville skabe sædvane ved fremtidige internationale aftaler.

"Efter mere end 20 års kamp blev Deklarationen om oprindelige folks rettigheder endeligt vedtaget i 2007. Derfor er det frustrerende at visse lande ikke vil stå ved hvad de selv har stemt for." udtaler Aqqaluk Lynge, formand for ICC. "ICC arbejder for international anerkendelse af menneskerettigheder for alle oprindelige folk. Der er stadig noget vej igen, men vi vil arbejde videre for gennemførelse af dette paradigmeskift." fortsætter Aqqaluk Lynge.

Atmosfærisk udledning af kviksølv transporteres over lange afstande til de arktiske egne. Bakterier i havet omdanner det til metyl-kviksølv, som er mere giftigt og let ophobes i den marine fødekæde. Inuit udsættes for kviksølv igennem visse traditionelle fødevarer, og de potentielt alvorlige helbredseffekter på Inuit er noget som bekymrer ICC.

Den nye kviksølv-konvention forventes at kunne reducere niveauet af kviksølv verden over, men for atmosfæriske kilder er resultatet af forhandlingerne blandet. "For nye (og væsentligt ændrede) kilder kræves der bedste tilgængelige teknologi og bedste miljømæssige standarder. Men for eksisterende kilder kan lande vælge fra en menu af frivillige tiltag, som ikke behøver at blive igangsat før 10 år efter konventionens ikrafttræden for det land." forklarer Parnuna Egede, miljørådgiver i ICC Grønland. "Da atmosfæriske udledninger er en af de største kilder til forurening, er det med til at svække konventionens gennemslagskraft. Det vil sandsynligvis tage årtier før vi faktisk kan måle en reduktion af kviksølv-niveauer i miljøet." slutter hun.

"Det er ærgerligt at landene ikke kunne blive enige om at højne ambitionerne mens de forhandlede en helt ny konvention." siger Aqqaluk Lynge. "Men nu har verden fået en konvention som vi kan bruge som udgangspunkt til at styrke især udviklingslandenes indsats for at reducere kviksølv-udledning. Det er ikke acceptabelt hvis vi på sigt tvinges til at undgå vores traditionelle kost på grund af forurening udefra. Det er et brud på vores rettigheder som oprindeligt folk." konkluderer Aqqaluk Lynge.

Fakta om kviksølv:
Kviksølv er et tungmetal, som findes i små mængder overalt i jord, luft og vand. Menneskers aktiviteter kan op-koncentrere kviksølvet, med vilje eller utilsigtet, og udlede det til miljøet. Kviksølv er giftigt, særligt i sin organiske form som metyl-kviksølv. Fostre, babyer og børn er særligt sårbare overfor kviksølv, da det hæmmer udviklingen af deres nervesystem og hjerne. Kvinder kan overføre kviksølv til fostret under graviditeten og til barnet igennem modermælk. Voksne er ikke ligeså følsomme overfor kviksølv, da deres hjerner og nervesystem er færdigudviklede. Men nye studier viser at påvirkning med selv små mængder kviksølv over længere tid kan have negative effekter på helbredet, især på sanserne og den motoriske kontrol af kroppen.

Minamata konventionen om kviksølv åbnes for signatur ved en officiel ceremoni i Japan til oktober.

Fakta om kostanbefalinger:
Grønlands Ernæringsråd udgav i 2007 en informationsfolder om traditionel kost og forureningsstoffer, som ligger på sundhedsportalen (www.peqqik.gl). De anbefaler at man fortsat spiser grønlandsk mad, ofte spiser fisk, og at man varierer mellem kød fra forskellige dyr. Dog anbefaler de at gravide og ammende samt børn og unge skal være tilbageholdende med specielt isbjørn, tandhvaler, søfugle og ældre sæler. Disse fødeemner kan for eksempel erstattes med fisk og landpattedyr.

I Canada har myndighederne også udgivet kostanbefalinger til Inuit. I 2011 anbefalede Sundhedsstyrelsen i Nunavik at gravide og kvinder i fødedygtig alder nedsætter deres indtag af kød fra hvidhval på grund af højt kviksølv-indhold (www.rrsss17.gouv.qc.ca). I 2012 anbefalede Sundhedsstyrelsen i Nunavut at gravide og kvinder i fødedygtig alder undgår at spise sællever fra ringsæl på grund af højt kviksølv-indhold (http://www.gov.nu.ca/news/2012/june/jun28.pdf).

For yderligere information, kontakt:
Parnuna Egede, miljørådgiver i ICC Grønland, parnuna@remove-this.inuit.org, +45 61302480