ICC Logo
English (United Kingdom)
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Phone +299 323632 

ICC formand Aqqaluk Lynges Nytårsudtalelse

(in Danish) Pressemeddelelse den 3. januar 2012

Dansk EU formandsskab bør hjælpe fangerne: Ophæv EU's forbud mod salg af sælprodukter

I en Nytårsudtalelse fra ICC's internationale formand Aqqaluk Lynge hedder det, at ICC håber at det danske formandskab i det første halve år af det nye år kan bruges til at fokusere på hvad der kan gøres ved den økonomiske sanktion rettet mod de Arktiske folk i form af forbudet mod salg af sælprodukter i EU.

Aqqaluk Lynge siger i den forbindelse, at det er beskæmmende at danske myndigheder overhovedet ikke har foretaget sig noget for at beskytte sine Arktiske statsborgeres interesser i EU. EU sanktionen kører snart på det 3. år. Forbudet mod salg af sælprodukter er ikke baseret på videnskabeligt grundlag og rammer uforholdsvis voldsomt denne laveste indkomstgruppe i Arktis. Det er beklageligt at fangerne end ikke har opnået kompensation for mistede indtægter.

Siden sanktionen blev indført i 2009 har ICC sammen med flere grupper fra Canada søgt en løsning ad rettens vej. "Trods en afvisning i EU retten fortsætter vi vore bestræbelser" det siger Aqqaluk Lynge og slutter at: "Det må være på sin plads at gøre opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for fangerfamilierne og de små samfund i Arktis er meget voldsomme, eftersom der ikke bliver kompenseret for tabet. Det er derfor nærliggende at gøre EU ansvarlig for det tab som familierne påføres hver dag. ICC's kamp for vore menneskerettigheder fortsætter med uformindsket styrke også i det nye år."