ICC Logo
English
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Phone +299 323632 

Oprindelige Folks Rettigheder anerkendes af verdenssamfundet

PRESS RELEASE May 19, 2011

(In Danish only)

På fjerdedagen af FN's Permanent Forums tiende session drejede debatten sig om implementeringen af FN's Erklæring om oprindelige folks rettigheder og om hvilke lande der nu går ind for erklæringen. Det konstateredes at de allerfleste lande nu tilslutter sig den, med den beklagelige undtagelse af Rusland.

I sin tale idag opfordrede ICC's bestyrelsesmedlem fra Tjukotka, Tatiana Achirgina, på vegne af Arktiske folk Rusland til snarest at tilslutte sig FN's Erklæring om oprindelige folks rettigheder.

I 2012 planlægger ICC at mødes i Tjukotka for der at mødes med myndighederne for at etablere dialog om beskyttelse af de kun 1600 Inuit's overlevelse i Rusland, og hvilke skridt der skal tages til forbedring af levevilkårene.

I tirsdags var der kunstnerisk optræden i anledning af åbningen af Permanent Forums tiende session. Her optrådte musikeren Nive Nielsen til stor glæde for alle, ikke mindst for de grønlandske tilstedeværende fra ICC og Inatsisartut.

ICC's delegation ledes af ICC's formand Aqqaluk Lynge, og består af Kirt Ejesiak, Tatiana Achirgina, Hjalmar Dahl og Sara Olsvig.