English
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Tlf +299 323632 

Aqqaluk Lynge's indledende bemærkninger

Aqqaluk Lynge

Nuuk, Grønland

23. november, 2009


Tak alle sammen, fordi I ville komme til dette seminar om menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder i Grønland.

Det er stor ære for mig at tale for jer her i dag i denne så vigtige og spændende tid for Grønland. For kun seks måneder siden var vi samlede i Nuuk for at fejre den officielle overgang til selvstyre, og kun få uger senere valgte vi Grønlands nuværende regering. Det er virkelig en tid fyldt med nye begyndelser, hvor vi som nation skal finde den vej, vi vil gå i fremtiden. Retningen er ved at blive sat. Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre visionen til virkelighed. Det er en hel ny æra for os, og det betyder, at alle veje også er nye. Vi går ikke i nogens fodspor.

Nu er det vores job som grønlændere at finde ud af, hvordan menneskerettighederne kan passes ind i det nye Grønland. Det vil jeg tale mere om i morgen, men jeg vil allerede nu understrege, at der findes et hav af internationale aftaler og konventioner, som vi som grønlændere – i dag mere end nogensinde før – har brug for at kende, forstå og holde fast i.

Lige siden sidste års afstemning, hvor grønlænderne valgte selvstyret, har jeg i hvert fald personligt været meget begejstret ved tanken om de muligheder, det nye Grønland har fået.

Nu, hvor vi skal til at finde os selv, her i løbet af selvstyrets første måneder, må grønlænderne huske på, hvad det egentlig er, vi har kæmpet for i alle disse år. I løbet af de sidste årtier, lige siden hjemmestyrets begyndelse og nu under selvstyret, har Grønland udgjort et glimt af håb for oprindelige folk over hele verden, og for alle de mennesker, der kæmper for oprindelige folks rettigheder. Grønland skal – under ledelse af den valgte regering – fortsat være rollemodel. Vi skal aktivt implementere de internationale beslutninger og instrumenter, der kan sikre menneskerettighederne i Grønland.

Alle mennesker er født med grundlæggende rettigheder. Alle her, for eksempel. Ingen kan give dem til jer, og ingen kan tage dem fra jer. Det sker ofte, at menneskerettighederne ikke bliver respekteret af stater, industrier eller andre individer. Men alle har dem, alene fordi de er mennesker.

Oprindelige folk er ofte de sidste, der får anerkendt deres grundlæggende rettigheder. Over hele verden lever mange oprindelige folk stadig i fjendtlige og indviklede miljøer, fordi staterne og de militære systemer undertrykker dem og nægter at anerkende, at selv oprindelige folk har rettigheder. Mange lever i ekstrem fattigdom, fordi industrien ikke respekterer, at landområder, territorier eller ressourcer tilhører de oprindelige folk. De anerkender ikke oprindelige folks ret til et rent miljø og et stabilt vejrmønster. De gør intet for at bevare oprindelig viden, men forsøger i stedet at assimilere oprindelige folk med majoritetskulturen.

I løbet af dette seminar vil vi komme til at høre om forskellige menneskerettighedsinstrumenter. Det mest velkendte – og det, vi vil komme til at høre mest om – er vel nok FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder. Den vil jeg ikke bruge tid på at diskutere nu, men jeg vil dog sige, at den kun udgør en begyndelse, ligesom den nye dansk-grønlandske aftale også kun er en begyndelse. FN-deklarationen er det første skridt på vejen væk fra flere hundrede års kolonistyre og kolonial undertrykkelse, som fandtes både her i Grønland og mange andre steder i verden.

Lige meget hvad, vi kommer til at diskutere under dette seminar, så må vi ikke glemme det. Vi er blevet undertrykt. Derfor var der brug for en FN-deklaration. Deklarationen giver os det håb, vi skal bruge, når vi tager de første skridt.

Tak.

mydirtystuff.com