English
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Tlf +299 323632 

Inuit sender et budskab til verdens ledere om, at handling ved CoP15 i København er nødvendig

Pressemeddelse

København, Danmark, den 13. november 2009 – Inuit ledere har i dag, gennem Inuit Circumpolar Council, ICC, offentliggjort et <media 239>dokument</media> som beder verdens ledere om at underskrive en effektiv aftale ved FN's Klimatopmøde i København i december – en aftale som vil beskytte fremtiden for Arktis. Arktis, som er hjemsted for Inuit, er af videnskabsfolk udpeget som et af de mest bekymrende områder i forbindelse med klimaændringerne, og i ICC's opråb overfor verdens ledere gør organisationen opmærksom på Arktis' store betydning for verdens klima, og for de verdensomspændende havstrømme.

ICC's formand Jim Stotts var i dag i København for at mødes med Arktisk Råds senior government officials samt for at offentliggøre ICC's opfordring til verdens ledere. Han siger, at ”Arktis er klimaændringernes epicenter. Inuit traditioner og brugen af de levende ressourcer er allerede blevet forstyrret”. Klimatopmødet i december vil være det femtende af slagsen og ”det vigtigste til dato”, tilføjer Stotts. ”Vores budskab til verdens ledere er simpelt: der er ikke mere tid at spilde”.

Aqqaluk Lynge, ICC Grønlands formand, som også er i København, påpeger, at Inuit, som det eneste oprindelige folk i klimatopmødets værtsland, sender et klart budskab om handling til verdens policymakers. ”Regeringledere ved klimatopmødet må tage de stærkeste midler i brug for at beskytte vores arktiske egne”. Han bemærker desuden, at den hurtige afsmeltning af Grønlands indlandsis viser, at Inuit er blandt de mest udsatte folk i verden. ”Vi har brug for midler og for ny teknologi for at omstille os til de nye forhold”.

Budskabet fra Inuit til verdens ledere indeholder seks elementer som Inuit mener, at en succesfuld aftale ved CoP15 bør indeholde. Disse elementer blev i går offentliggjort af Inuit ledere fra hele Arktis. I sin kommentar til budskabet siger Edward Itta, formand for ICC Alaska, at et af succeskriterierne for en aftale ved CoP15 i København vil være hjælp til tilpasning. ”Vi Inuit lever i såkaldte udviklede lande. Alligevel er vi ved at gøre klar til at flytte hele samfund og genopbygge infrastruktur fordi permafrosten i vores områder smelter og vores kyster eroderer”, siger Itta, som derudover er borgmester North Slope Borough, den nordligste region i USA.

Inuit lederne har også tilbudt deres hjælp til verdens ledere. Tatiana Achirgina, som er formand for ICC Tjukotka, siger fra Anadyr, Rusland, at ”vi tilbyder vores traditionelle viden, som er baseret på vores liv i tæt samhørighed gennem mange generationer med vore omgivende land- og havområder. En viden som videreføres fra bedsteforældre til børnebørn”. Da traditionel viden har bidraget markant til banebrydende klimaforskning må FN medlemslandende og forskere ”trække på denne viden når de tackler klimaændringernes påvirkninger og omstillingens udfordringer”, siger Achirgina.

Duane Smith, formand for ICC Canada, sender budskabet fra Inuvik i Canada, at udviklingen og overgangen til små-skala teknologi er nødvendig for, at Inuit kan fortsætte fremad. ”Mange arktiske samfund vil gerne have bæredygtig, grøn teknologi for at afhjælpe de høje leveomkostninger i Arktis. Men adgangen til grøn energi er stadig meget dyr i vore egne”. Han påpeger, at et af succeskriterie for en klimaaftale derfor er at ”indarbejde mekanismer som giver assistance til lokale samfund som ønsker grøn teknologi”.

Inuit ledere vil være til stede i København i December for at minde FN's medlemslande om de seks elementer i ICC's Call to Global Leaders. ”Vi håber at verdens ledere vil lytte til os”, konkluderer Jim Stotts.

ICC's budskab til verdens ledere findes på her (<media 239>pdf</media>), og kan også findes på ICC Canada's hjemmeside www.inuitcircumpolar.com.

For mere information:

ICC formands kontor (Alaska):
Jim Stotts
tel. +1 907 274 9058
jimmy@remove-this.iccalaska.org

København:
Chester Reimer
tel: +1 613 355 7765
reimer@remove-this.crcionline.com

Grønland:
Aqqaluk Lynge
tel: +299 32 36 32
aqqaluk@remove-this.inuit.org

Canada:
Corinne Gray
tel: +1 613 563 2642
cgray@remove-this.inuitcircumpolar.com

Tjukotka, Rusland:
Tatiana Achirgina
tel: +7 42 722 24504
dareva44@remove-this.mail.ru