English
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Tlf +299 323632 

Inuit deklaration om principper for ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat

Præambel

I erkendelse af de store arktiske ressourcerigdomme, den stigende globale efterspørgsel efter mineraler og kulbrinter fra Arktis, omfanget og konsekvenserne af klimaændringer, samt andre miljøbelastninger og udfordringer i Arktis, og

med henvisning til centrale rettigheder Inuit besidder, som anerkendt i De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder, ligeledes foreskrevet i en række andre juridiske og politiske dokumenter samt procedurer, herunder lovgivning om landrettigheder, aftaler (traktater) om hævd på brugsrettigheder, selvstyre, mellemstatslige og forfatningsmæssige ordninger, og som fremhævet i Inuit deklaration om arktisk suverænitet, og

med respekt for tidligere Inuit generationers opfindsomhed, ukuelighed og kundskab, tillid til enhver Inuit generations evner til at tilpasse sig ændringer, og beslutsomt at sørge for det materielle og kulturelle værdigrundlag for Inuit i fremtiden:

Erklærer Inuit i Inuit Nunaat, at:

  • et sundt samfund og sunde familier kræver både et sundt miljø og en sund økonomi,

     
  • økonomisk, social og kulturel udvikling skal følges hånd i hånd,

     
  • yderligere deltagelse i økonomiske, sociale og kulturelle forhold indgår som en væsentlig del af øget politisk selvbestemmelse for Inuit,

     
  • fornyelige ressourcer har opretholdt live for Inuit fra forhistorisk tid til i dag, og at fremtidige generationer af Inuit også vil fortsætte med at være afhængige af arktiske fødevarer til ernæringsmæssige, sociale, kulturelle og økonomiske formål,

     
  • ansvarlig udnyttelse af ikke-fornyelige ressourcer også kan yde et vigtigt og bæredygtigt bidrag til Inuit velfærd for nuværende og fremtidige generationer. Forvaltet af Inuit  Nunaat’s egne forvaltningsstrukturer kan udnyttelsen af ikke-fornyelige ressourcer bidrage til Inuits økonomiske og sociale udvikling både gennem den private sektor (beskæftigelse, indkomster, virksomheder) og den offentlige sektor (indtægter fra offentligt ejede arealer, skatteindtægter, infrastruktur).

     
  • tempoet for ressourceudnyttelsen har vidtrækkende konsekvenser for Inuit. Der skal findes en balance. Inuit ønsker en ressourceudnyttelse i den udstrækning, at den kan bidrage til en langsigtet og diversificeret økonomisk vækst, men begrænset nok til at forebygge miljøforringelser og en overvældende tilstrømning af udefrakommende arbejdskraft.

     
  • ressourceudnyttelse har både miljømæssige og sociale konsekvenser og muligheder for økonomiske fordele. I en vægtning af konsekvenser og fordele, skal de, der påføres de største og længstvarende konsekvenser gives de bedste muligheder og en førende position i beslutningsprocessen. Dette princip gælder mellem Inuit Nunaat og resten af verden, og inden for Inuit Nunaat.

     
  • al ressourceudnyttelse skal bidrage aktivt og markant til at forbedre Inuit levestandard og sociale forhold, og særligt skal udnyttelsen af ikke-fornyelige ressourcer fremme den økonomiske diversificering gennem bidrag til uddannelse og andre former for social udvikling, fysisk infrastruktur og anden form for industri.

     
  • Inuit byder muligheden velkommen for at samarbejde i fuldt partnerskab med udvindingsindustrien, regeringer og lokale samfund for en bæredygtig udnyttelse af ressourcer fra Inuit Nunaat, herunder relaterede politiske processer, til en langvarig fordel for Inuit og med respekt for grundlæggende miljømæssig og social ansvar.

     

Yderligere erklærer følgende:

1. Oprigtighed, åbenhed og gennemsigtighed

1.1 Verdens befolkninger og deres sociale, kulturelle og økonomiske systemer bliver mere indbyrdes forbundne, forandringerne accelererer, de udfordringer, som verden står overfor er eskalerende i kompleksitet, og de risici forbundet med menneskelig aktivitet er af stigende betydning.

1.2 For at kunne trives under disse omstændigheder, må folkene og staterne i verden basere deres samarbejdsrelationer på oprigtighed, åbenhed og gennemsigtighed – en tilgang, som stemmer overens med Inuit kultur og sædvane.

1.3 Det er vort ønske, at erklære vore centrale forståelser, holdninger og intentioner i forhold til ressourceudnyttelse, i erkendelse af, at dette vil gavne både Inuit og det globale samfund.

1.4 Mens fokus i denne erklæring er på udnyttelsen af ikke-fornyelige ressourcer, må det stå klart, at (a) spørgsmål relateret til hensigtsmæssig udnyttelse af ikke-fornyelige og fornyelige ressourcer er uløseligt forbundet, og (b) principperne i denne deklaration er, på mange måder, anvendelige for udnyttelsen af fornyelige ressourcer.

  2.  De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder

2.1 Ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat skal være baseret på De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder.

2.2 FN’s deklaration anerkender de oprindelige folks ret til selvbestemmelse. I henhold til denne bestemmelse, har Inuit retten til kollektivt frit at bestemme vores egen politiske, sociale, økonomiske og kulturelle udvikling. Ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat er et konkret forhold i vores ret til selvbestemmelse, ligesom mange andre bestemmelser i FN deklarationen.

2.3 Vores rettigheder som et oprindeligt folk, herunder vores ret til selvbestemmelse, kan udøves på en praktisk måde gennem ledelsesstrukturer, som omfatter både Inuit og ikke-Inuit borgere. Uanset på hvilket niveau eller i hvilken form Inuit har opnået selvbestemmelse i en bestemt region, skal ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat kun foregå frivilligt med forudgående og informeret samtykke fra Inuit i denne region.

2.4 Den private sektors ressourceindustri, regeringer og offentlige instanser som har engagement i den offentlige forvaltning af ressourceudnyttelse, skal alle arbejde i overensstemmelse med FN’s deklaration, og sikre, at processerne skal være baseret på åbenhed og gennemskuelighed, på grundlag af uafhængig og upartisk gennemgang.

3.  Inuit deklaration om arktisk suverænitet

3.1 Ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat skal tage udgangspunkt i Inuit deklaration om arktisk suverænitet, der blev vedtaget af Inuit Circumpolar Council i april 2009.

3.  Inuit deklaration om arktisk suverænitet identificerede mange principper, der er relevante for ledelse og udnyttelse af ressourcer i Inuit Nunaat, herunder respekt for loven og anerkendelsen af Inuits rettigheder som et arktisk oprindeligt folk i henhold til både international og national ret.

4. Inuit som partnere i processerne for politikudformning og beslutningstagning

4.1 Centralt i Inuit deklaration om arktisk suverænitet er kravet om, at Inuit skal være aktive og ligeværdige partnere i politikudformning og beslutningstagning, der påvirker Inuit Nunaat.

4.2 Partnerskaber med Inuit i relation til ressourceudnyttelse kan være forskellig i karakter afhængigt af omstændighederne, men ånden og indholdet i partnerskabet skal omfatte både den offentlige sektors styring og de private virksomheder. 

4.3 Partnerskaber skal omfatte et meningsfyldt engagement og en aktiv deltagelse af Inuit i lokalsamfundene, som dem der bliver mest direkte berørt af ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat.

4.4 Partnerskaber skal trække på voksende kapacitet og potentialer fra Inuits erhvervsliv og virksomheder i form af joint ventures, kommercielle tiltag, som kan lette kapitalandele, og udstedelse af ressourcerettigheder gennem licenser, leasing og lignende mekanismer.

4.5 Inuit erkender behovet for at udarbejde og implementere høringsprocedurer Inuit imellem i Inuit Nunaat for at sikre, at godkendelse af større ressource udviklingsprojekter i en Inuit region med store miljømæssige og andre konsekvenser, for en eller flere tilgrænsende Inuit regioner, bliver ledsaget af tilstrækkelige muligheder for en oplyst udveksling af informationer og meninger mellem eller blandt Inuit regionerne.

5. Global miljøsikkerhed

5.1 Inuit og andre har gennem deres institutioner og internationale instrumenter et fælles ansvar for at vurdere risici og fordele af deres handlinger i lyset af global miljøsikkerhed.

5.2 Ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat skal bidrage til, og ikke se bort fra, globale, nationale og regionale bestræbelser på at begrænse udledningen af drivhusgasser og bør altid anskues ud fra klimaforandringernes realiteter.

5.3 I deres tiltag for at tilpasse sig klimaændringerne, må stater og det internationale samfund som helhed forpligte sig til at betale udgifterne til klimatilpasningstiltag og en forbedring og udvikling af energi-relateret infrastruktur i Inuit Nunaat’s regioner og lokalsamfund.

5.4 Ressourceudnyttelsesprojekter må ikke forværre klimaforandrings relaterede påvirkninger af det arktiske dyrelivs overlevelse.

5.5 For at minimere risikoen for global miljøsikkerhed skal tempoet af ressourceudnyttelse i Arktis overvejes nøje.

6. Sunde samfund i et sundt miljø

6.1 Den fysiske og mentale sundhed i menneskelige samfund og hos enkeltpersoner kan ikke adskilles fra det naturlige miljøs tilstand.

6.2 Forslag om ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat skal vurderes helhedsorienteret, hvor menneskelige behov er i centrum.

6.3 Ressourceudnyttelsen i Inuit Nunaat skal fremme den fysiske og mentale sundhed i samfundene og hos enkeltpersoner inden for Inuit Nunaat.

6.4 Ressourceudnyttelse skal forbedre, ikke forringe, Inuits fødevaresikkerhed.

6.5 I en nutidig sammenhæng kræver sunde samfund i Arktis etableringen, vedligeholdelsen og forbedringen af basale infrastrukturelle behov, herunder boliger, uddannelse, sundhedsvæsen og sociale serviceydelser, samt basale fragt, transport og kommunikationsnetværk, som både servicerer den offentlige sektors aktiviteter og den private sektors virksomhed.

7. Økonomisk selvbårenhed og bæredygtig ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat

7.1 Inuit søger at gøre brug af de økonomiske muligheder, som opstår gennem en langsigtet udnyttelse af ressourcerne i Inuit Nunaat.

7.2 Ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat skal være bæredygtig. Den skal tjene de behov som Inuit har i dag uden at gå på kompromis med Inuits fremtidige behov.

7.3 Fortalerne for et ressourceudnyttelsesprojekt bærer ansvaret for bevisførelsen for at den foreslåede udvikling er bæredygtig.

7.4 For at fastslå bæredygtigheden af et ressourceudnyttelsesinitiativ, skal de bedste tilgængelige videnskabelige standarder og Inuit viden inddrages og anvendes.

7.5 Internationale standardiseringsorganer skal søge og sikre et direkte og meningsfuldt input fra Inuit. Nationale, regionale og lokale organer, såsom offshore- og landforvaltningsordninger, skal konstrueres og udformes til at være effektive, gennemsigtige og pålidelige, for derved at opnå og opretholde tilliden blandt Inuit til enhver tid.

7.6 Standarder for bæredygtighed må underbygge behovet for en påvist støtte til de samfund, som direkte berøres af et forslag til ressourceudnyttelsesprojekt.

8. Påvirkning, forebyggelse og afhjælpning

8.1 Uanset ejendomsret eller rettigheder tildelt af det offentlige, findes der ingen enkeltstående eller ukvalificeret ”rettighed” til at fortsætte med udnyttelse af ikke-fornyelige ressourcer i Inuit Nunaat. Projekterne skal være undersøgt nøje af Inuit og påvises at være i Inuits og den bredere offentligheds bedste interesse.

8.2 Forvaltning af landbaserede og offshore aktiviteter skal indeholde (a) langsigtede arealanvendelsesplaner, hvor der fastsættes grundregler for udnyttelse gældende for specifikke projekter, og (b) fyldestgørende konsekvensanalyser til vurdering af sandsynlige virkninger af specifikke projekter.

8.3 Systemer til forvaltning, planlægning af arealanvendelse og konsekvensanalyser skal inkludere de kumulative virkninger af eksisterende og potentielle projekter og, om muligt, begrænse antallet og omfanget af projekter, som tillades.

8.4 Konsekvensanalyser, som dækker vide geografiske områder er vigtige og nødvendige styringsværktøjer, og gennemførelsen af dem forud for særlige projektforslag bør fremmes.

8.5 Konsekvensanalyserne bør undersøge alle potentielle miljømæssige, socio-økonomiske og kulturelle konsekvenser, som forventes både under projektet og efter projektet er afsluttet eller opgivet.

8.6 I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Rio deklarationen om miljø og udvikling, forsigtighedsprincippet og princippet om at forureneren betaler, skal anvendes i alle faser af projektplanlægning, vurdering, implementering og reetablering.

8.7 Reetablering og nyttiggørelse af levesteder og berørte landområder og farvande, skal være grundigt planlagt og fuldt finansieret på forhånd og i hele projektets gennemførelse.

8.8 Al udnyttelse i Inuit Nunaat skal overholde de mest udviklede og krævende miljøstandarder med fuldt hensyn arktiske forhold. (For eksempel, minedrift og offshore olie- og gasudnyttelse bør indebære en nul-tolerance udledning på jorden og i arktiske farvande).

8.9 Højeste prioritet er forebyggelse af offshore udslip og eliminering af udslip af giftige stoffer til lands og til vands. En forebyggende indsats bør ses som investeringer, der giver udbytte i form af en reduktion af omkostningerne. 

8.10 Reaktionerne på udslip, forurening af jord eller vand, og nødsituationer i minedrift, skal opfylde de højeste tekniske standarder og være forankret i gennemprøvede oprydningsteknologier med fuld deltagelse af Inuit.

8.11 Forslag til reaktioner mod udslip i arktiske farvande skal omfatte en gennemprøvet demonstration af industriernes evne til at opsamle olieudslip i frosne, opbrudte og genfrosne isforhold. At tillade ressourceudnyttelse uden en sådan demonstration ville være fundamentalt uansvarligt.

8.12 En effektiv forebyggelse af olieudslip og indsats i de arktiske farvande kræver en aktiv overvågning af skibstrafikken og hurtig og effektiv redningshjælp i tilfælde af uheld. Offentlige myndigheder og udviklere indenfor relevante ansvarsområder skal forpligte sig til øgede investeringer i navigationshjælpemidler, skibstrafikstyring, overholdelse af skibsinspektioner, sikkerhedsovervejelser, nødberedskabskapacitet, og en overordnet havne og havneanlægsinfrastruktur.

8.13 Regler og krav til arktiske marine lodser skal nøje gennemtænkes og anvendes strengt.

8.14 En international ansvars- og erstatningsordning for forurening af land, vand og havområder, som følge af offshore olieefterforskning og udnyttelse, skal etableres.

8.15 Som minimumsstandard skal Arktisk Råds ”Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines” respekteres.

9. Forbedring af Inuit levestandard og udvidede beslutningsbeføjelser  

9.1 Inuit forventer, at nye ressourceudnyttelsesprojekter vil bidrage til en forbedring af vores materielle velfærd. Denne forventning er grundigt rodfæstet i de grundlæggende paragraffer i relevante internationale konventioner og standarder om oprindelige folks rettigheder og menneskerettigheder, i de underliggende konstitutionelle konstruktioner og de politiske værdier i de fire arktiske stater, hvor Inuit lever, samt ved brug af retfærdighed og fornuft.

9.2 Gennem en række værktøjer – lovgivning om landrettigheder, aftaler (traktater) om hævd på brugsrettigheder, selvstyre, mellemstatslige og forfatningsmæssige ordninger – har Inuit erhvervet vigtige midler og niveauer af kontrol over styringen af Inuit Nunaat. Mange af disse værktøjer giver Inuit direkte mulighed for deltagelse i specialiserede ressourceforvaltningsorganer, herunder planlægning, projektanalyse, og i offentlige tilsynsmyndigheder.

9.3 Selv om denne udvikling primært er et resultat af Inuits indsats og beslutsomhed, har den ofte været bistået og hilst velkommen som sund og forbilledlig af de fire arktiske stater.

9.4 I følge deraf skal ressourceudnyttelsesprojekter tage hensyn til tendenserne mod større Inuit selvstyre, og så vidt muligt, fremme disse.

9.5 Offentlige indtægter, der stammer fra alle faser af ressourceudnyttelse bør fordeles på en retfærdig og synlig måde i overensstemmelse med følgende hierarkiske prioritering: (1) at yde sikkerhed mod uforudsete eller utilsigtede miljømæssige konsekvenser, (2) kompensere for negative påvirkninger af lokalsamfund og regioner, (3) at bidrage til forbedring af levestandarden og den generelle trivsel i lokalsamfund og regioner, og (4) bidrage til den finanspolitiske sundhed og stabilitet af institutioner, som varetager Inuits ledelse. Først når disse legitime behov for Inuit i Inuit Nunaat er tilgodeset bør de offentlige indtægter bidrage til de centrale statskasser.

9.6 På alle niveauer skal beskæftigelse af Inuit maksimeres i ressourceudnyttelsesaktiviteter i Inuit Nunaat.

9.7 Uafhængigt af omfanget af ressourceudnyttelse, skal Inuit opnå direkte og væsentlige arbejdsindkomster fra ressourceudnyttelsesprojekter. Derfor bør en Inuit uddannelsesfond blive etableret i Canada, Grønland, Rusland og USA med offentlige investeringer. 

10. Fremme og tilvejebringe en dynamisk Inuit kultur

10.1 Mange folkeretlige principper og standarder i relation til oprindelige folk er forankret i den stærke overbevisning, at udvikling og bevarelse af menneskelig kulturel mangfoldighed er både et ansvar og en gavn for hele menneskeheden. De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder anerkender, at oprindelige folk har retten til at opretholde, kontrollere, beskytte og udvikle deres sprog, traditionelle viden og kulturarv samt udtryksformer.

10.2 Inuit kulturen er både rodfæstet og dynamisk. Inuit er forpligtet til at sikre, at ressourceudnyttelsesprojekter planlægges og gennemføres på en sådan måde, at de støtter og fremmer Inuit kulturen, snarere end nedbryde eller overvælde den.

10.3 Inuit er forpligtet til vogte Inuit kulturen mod unødvendige negative belastninger og påvirkninger, som kan stamme fra alt for ambitiøse, dårligt timede eller planlagte og gennemførte større ressourceudnyttelsesprojekter, især for så vidt angår, at et sådant scenarie medfører en stor tilstrømning af fremmede, og samtidig undlader at formidle de teknologier, færdigheder, uddannelser og forretningsmuligheder som Inuit har behov for.

10.4 Regeringer, offentlige institutioner og den private sektor i Inuit Nunaat skal deles om disse forpligtelser.

Vi, Inuit fra Inuit Nunaat, forpligter os til de principper omkring ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat, som vedtaget i denne ”Inuit deklaration om principper for ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat”. Inuit inviterer – og har ret til at forvente – alle parter, der har eller søger en rolle i regeringsførelse, ledelse, udvikling eller udnyttelse af ressourcerne i Inuit Nunaat til at handle i denne deklarations ånd og bogstav.

Aqqaluk Lynge

Chair, Inuit Circumpolar Council

Jim Stotts ICC Vice Chair, Alaska

Tatiana Achirgina ICC Vice Chair, Chukotka

Duane Smith ICC Vice-Chair, Canada

Carl Christian Olsen ICC Vice Chair, Greenland