English (United Kingdom)
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Tlf +299 323632 

ICC pressemeddelelse

4. februar 2016

Inuit Circumpolar Council’s internationale bestyrelse har netop afholdt et møde i Canada og annoncerer topmøder om Levende Ressourcer, Uddannelse og Økonomisk udvikling og;

Præsidenten for ICC Canada Duane Smith blev takket for 17 års indsats for ICC

ICC’s bestyrelse mødtes i sidste uge i den canadiske hovedstad Ottawa for at evaluere på de initiativer organisationen forventer at gennemføre i denne valgperiode på 4 år, inden den næste generalforsamling i 2018.

ICC’s bestyrelse evaluerede også på de lokale konsekvenser af eksisterende projekter og aktiviteter under Arktisk Råd og De Forenede Nationer (FN). Kitigaaryuit Deklarationen, som er det 4 årige mandat for ICC fra 2014, blev vurderet ift. fremdriften af beslutningerne.

Tre kommende Inuit topmøder blev også annonceret på mødet. Det drejer sig om et topmøde vedr. levende ressourcer i det arktiske område, som er planlagt til afholdelse i arktisk Canada i november i år, et topmøde om økonomisk udvikling, som planlægges afholdt i Alaska i februar 2017, og endelig et topmøde om uddannelse for Inuit, som planlægges afholdt i Grønland i efteråret 2017. Inuit fra Rusland, Alaska, Grønland og Canada vil deltage på topmøderne, som alle afholdes før den næste generalforsamling i Alaska i 2018.

Endvidere meddelte Præsidenten for ICC Canada, Duane Smith, at han træder tilbage efter 17 års arbejde for ICC. Hr. Smith blev tidligere på ugen valgt som afløser for Nellie Cournoyea som formand og CEO af den regionale Inuvialuit Regional Corporation (IRC). Han træder også tilbage som Canadisk president for ICC. I den forbindelse er ICC Canada i gang med processen m.h.p. valg af afløser for Duane Smith.

Det næste bestyrelsesmøde afholdes i Grønland i sidste uge af august 2016 i Qaqortoq. I den forbindelse besluttede bestyrelsen at fokusere på planlagte og i gangværende udnyttelse af Uran i Inuit områder.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Hjalmar Dahl, Præsident for ICC Grønland

Tlf.: 32 36 32