English
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Tlf +299 323632 

Vurdering af oliespildsberedskabsplanen 2011

  • <media 386>Hent</media> som PDF (136 KB)

Der har nu været to år i træk med olieefterforskningsboringer af selskabet Cairn Energy PLC (Cairn) langs Grønlands kyster. Og med den nyligt afsluttede boringssæson for 2011 finder Inuit Circumpolar Council (ICC) - Grønland det vigtigt at samle op på de hændelser og erfaringer som både Selvstyret, Cairn, ICC Grønland og andre organisationer har gjort sig. Det er et godt tidspunkt at stoppe op og se på hvad vi kan lære af disse erfaringer på godt og ondt, og hvordan vi kan bruge dem på en fremadrettet måde. En evaluering af processerne kan hjælpe os til at tilpasse og forbedre disse processer inden der ansøges om tilladelse til efterforskningsboringer næste gang. ICC Grønland er af den holdning, at der stadig er plads til forbedringer.

Gennemgang af beredskabsplan
Siden Selvstyret endeligt valgte at offentliggøre oliespildsberedskabsplanen i august 2011 har ICC Grønland fået et samarbejde i stand med Oceans North Canada for at kunne gennemgå beredskabsplanen nærmere. I første omgang er tre vigtige elementer blevet valgt ud til gennemgang af Harvey Consulting, med en uvildig ekspert som har baggrund som ingeniør og med erfaringer fra olieindustrien. De tre udvalgte elementer er henholdsvis:

  • Estimater af udstrømningshastigheder fra blowout i oliebrønde
  • Brøndforsegling
  • Boreplatformenes kapacitet

Det har udmundet i tre redegørelser, såkaldte memos, som gennemgår elementerne ud fra den tilgængelige information i den offentliggjorte beredskabsplanen, samt anden relevant information fra internettet om olieselskabet, udstyr og andre forhold.

ICC Grønland har fået oplyst at beredskabsplanen allerede er blevet gennemgået af uvildige tredjeparter både fra Cairn's og Selvstyrets side inden den er blevet godkendt. Man skulle derfor mene at planen allerede måtte være vurderet til at være robust og realistisk. Den efterfølgende kritik af beredskabsplanen fra internationale miljøorganisationer har dog fremhævet adskillige svage punkter i planen. Og ICC Grønland's gennemgang af de tre udvalgte elementer demonstrerer da også nogle svagheder. Men på baggrund af de mange udstregninger er det svært at vurdere om planen er fyldestgørende, eller om den virkeligt er så mangelfuld som den synes.

Det er ikke noget nyt i sig selv at lukketheden er med til at så tvivl om hvor robust og realistisk oliespildsberedskabsplanen er. Men ICC Grønland finder det vigtigt at samle op på disse erfaringer og bruge dem til en mere konstruktiv debat for at evaluere og forbedre processerne. ICC Grønland opfordrer til en mere åben og gennemsigtig behandling af fremtidige beredskabsplaner, for at sikre at kritikpunkter og forslag til forbedringer kan imødekommes. På den måde kan civilbefolkningen og resten af omverdenen have større tiltro til at et potentielt udslip vil kunne håndteres på bedste vis.

Om estimater af udstrømningshastigheder
Redegørelsen om udstrømningshastigheder sætter spørgsmålstegn ved Cairn's estimat af den maksimale forventede ukontrollerede udstrømningshastighed fra et blowout på ca. 5.000 tønder olie om dagen. Eksperten hæfter sig ved to værdier i beregningerne, som ifølge hendes erfaringer virker for lave. Den ene er det såkaldte ”net pay zone”, som beskriver netto-tykkelsen af det sandlag som oliereservoiret forventes at have, og det andet er den såkaldte ”effective permeability”, som beskriver sandlagets effektive gennemtrængelighed. Hun har derfor regnet på Cairn's værst tænkelige situation ved at øge hver enkelt værdi gradvist med tal, som hun anser for konservative og mere realistiske. På den måde kan man for eksempel se at for hver 10 fod som netto-tykkelsen stiger, øges udstrømningshastigheden med ca. 5.000 tønder olie mere. 

Derfor er Cairn's seneste operationelle opdatering fra november 2011 bekymrende læsning. Her oplyser de nemlig at de i AT7-1 brønden i Atammik blokken 202 km fra Nuuk fandt et 113 m brutto interval sandlag med en netto-tykkelse på 53 m i et muligt oliereservoir. Dog fandt de umiddelbart ingen beviser på forekomst af olie og gas i prøver fra sandlaget - Men det ændrer ikke på det faktum at den beregnede netto-tykkelse i den værst tænkelige situation har været stærkt undervurderet. Alene ved et sandlag med netto-tykkelse på 150 fod (svarende til 45,72 m) ville et potentielt blowout ifølge beregningerne have resulteret i en udstrømningshastighed på 72.870 tønder olie om dagen, og endnu mere hvis man regner med de nævnte 53 m. Dette er langt over de ca. 5.000 tønder olie om dagen som Cairn beregnede som deres VÆRST tænkelige situation. Selvom udstrømningshastigheden også afhænger af en række andre faktorer, er det essentielt ikke at undervurdere den værst tænkelige situation.

I værste fald ville en undervurdering af udstrømningshastigheden kunne have betydet at:

  • Beredskabet kunne have været utilstrækkeligt til at imødegå et meget større olieudslip
  • En vurdering af de miljømæssige konsekvenser af et blowout ville ikke have taget højde for det fulde potentielle omfang af et olieudslip
  • De finansielle forsikringer Cairn måtte have givet Selvstyret ville muligvis ikke have været tilstrækkelige til at dække de skader, som kunne forårsages af et større udslip

I bedste fald kan ICC Grønland nu konstatere at værdierne brugt i beregningerne af det værst tænkelige situation har været stærkt undervurderede. For fremtiden bør disse værdier være langt mere konservative for at kunne sikre en mere realistisk håndtering af et potentielt blowout.

Om brøndforsegling
I følge redegørelsen om brøndforsegling er Cairn's strategi og udstyrets egnethed til arktiske forhold utilstrækkeligt beskrevet på mange punkter. Blandt andet estimerer Cairn at de skal bruge 2-5 dage for at bringe brøndforseglingsudstyr til Grønland ved et større udslip. Men tidsplanen beskriver ikke nærmere de enkelte trin i processen før det er fremme og klar til anvendelse ved udslipsstedet. Det er nødvendigt med en mere detaljeret logistisk plan, som beskriver luft- og havtransport, udstyrets anvendelse samt tidshorisonter for sådanne operationer. Erfaringer fra andre udslip viser at det ofte er ved de internationale logistiske planer, at forsinkelser opstår og værdifuld tid går tabt.

Desuden er der udeladt en del information i beredskabsplanen, hvilket virker unødvendigt. Især når det meste af informationen er tilgængelig på anden vis i det offentlige domæne, så man kan komme med kvalificerede bud på den udeladte information. For eksempel har Cairn ikke uddybet hvilken udbyder af brøndforseglingsudstyr de vil bruge. Men de samarbejder i forvejen med Oil Spill Response Limited (OSRL), og de har indikeret at udstyret vil ankomme fra Storbrittanien. Og OSRL har det eneste brøndforseglingssystem i Storbrittanien bygget til undersøiske brønde, så det er nærliggende at antage at dette system vil blive brugt. Udstyret er blandt andet designet til at kunne håndtere op til 75.000 tønder olie om dagen ved et maksimalt tryk på 15.000 psi. Det er dog vigtigt at tage hensyn til nævnte undervurdering af udstrømningshastigheden og revurdere strategien for at kunne håndtere et større udslip på realistisk vis.

Om boreplatformenes kapacitet
Den tredje redegørelse har fokuseret på olieboreplatformenes kapacitet og hvordan Cairn forholder sig til internationale krav, anbefalinger og retningslinjer. Konklusionen er at boreplatformene overholder en række vigtige krav fra henholdsvis American Bureau of Shipping (ABS) og Det Norske Veritas (DNV), afhængigt af hvor fartøjerne er bygget. Dog overholder ingen af dem anbefalinger fra Den Internationale Maritime Organisation (IMO) i deres retningslinjer "Guidelines for Ships Operating in Arctic Ice-Covered Waters" fra 2002 og den opdaterede "Guidelines for Ships Operating in Polar Waters" fra 2009. Disse retningslinjer er kun vejledende, men er målrettet håndteringen af sikkerhed og forurening i isfyldte farvande. IMO skønner at det, udover de eksisterende krav i Den Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen (SOLAS Konventionen), er nødvendigt med yderligere tiltag for at tage hensyn til de særlige vejrforhold i arktiske isdækkede farvande, og for at sikre passende standarder for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening. Der anbefales blandt andet brug af fartøjer af isklasser eller polarklasser til offshore efterforskning i arktiske farvande.

For nuværende lever Cairn, eller en del andre selskaber som opererer i grønlandske farvande, ikke op til disse anbefalede standarder. I stedet forsøger selskaberne at kompensere ved at bruge fartøjer bygget til barske vejrforhold, operere i sommersæsonen, overvåge havisen, benytte sig af isbrydere til beskyttelse, og anvende undvigelsesstrategier som sidste udvej. Og i beredskabsplanen har Cairn angivet deres boringssæson til at vare til 1. december, men indrømmer at der med de valgte fartøjer måske ikke er muligt at bore i november, afhængigt af vejrsituationen. Kompensationerne er utilstrækkelige i ICC Grønland's øjne, specielt med hensyn til det sårbare arktiske miljø og økosystem, samt vigtigheden af de levende ressourcer for befolkningen og kulturen. I overensstemmelse med principperne om den bedste tilgængelige teknik (BAT) og de bedste miljømæssige løsninger (BEP) anbefaler ICC Grønland at IMO's retningslinjer følges når skibe skal operere i arktiske farvande.

Arktisk Råd og oliespild
I Arktisk Råd er der også et øget fokus på risikoen for oliespild, og derfor mødtes repræsentanter fra de otte arktiske stater i Sankt Petersborg i Rusland i midten af december 2011 for at diskutere håndteringen af oliespild på tværs af landegrænser. Arbejdsgruppen Oil Spill Preparedness and Response Task Force (OSTF) har blandt andet til formål at udforme en kommende aftale imellem landene, kaldet Arctic Marine Oil Pollution Preparedness and Response. Ønsket er at forbedre kommunikationen og samarbejdet, så landene mere effektivt kan overvåge oliespild, samt bede om eller give assistance med personel og udstyr til bekæmpelse og oprydning af oliespild i arktiske farvande. ICC Grønland var repræsenteret som Permanent Deltager for de oprindelige folks organisationer. På mødet blev der diskuteret adskillige emner, såsom hvorvidt aftalen skulle være bindende eller ej, om fælles beredskabsplaner og planlagte øvelser, om særlige grænsekontrol- og visumregler, om åbenhed og informering af lokale befolkningsgrupper berørt af oliespildet, samt hvilke slags udslip som aftalen skulle gælde for. Desværre var der fortsat kun lidt opbakning til den danske/grønlandske delegations tidligere forslag om en international oliespilds-fond, men Danmark og Grønland arbejder tålmodigt videre på andre fronter for at sprede idéen og øge opbakningen på sigt. ICC Grønland vil også arbejde videre for at højne standarderne og sikre en stærk aftale med god gennemsigtighed og involvering af befolkningen. Næste møde afholdes i Alaska i marts 2012, og det forventes at aftalen er forhandlet på plads senest december 2012.

Kapacitetsopbygning
På råstofområdet gennemgår Grønland en rivende udvikling i takt med den øgede interesse for vores potentielle ressourcer fra resten af omverdenen. Og under denne udvikling er det vigtigt at sikre at opbygningen af institutionerne og lovgivningen følger de demokratiske spilleregler. Der er stadig mangel på retningslinjer og ønske om bedre procedurer på flere områder. Og der eksisterer endnu ikke noget parlamentarisk kontrolorgan af Råstofdirektoratets aktiviteter, som der ellers gør i de fleste lande vi ønsker at sammenligne os med. Heldigvis er der også øget fokus fra blandt andre Transparency Greenland på åbenhed, gennemsigtighed, og udvikling af systemerne så de er mindre sårbare overfor korruption. Selvstyret er stadig ved at gennemgå en kapacitetsopbygning, og det samme er ICC Grønland som organisation. Det er vores hensigt at være i stand til at bidrage med uafhængige tredjepartsvurderinger til Selvstyret og andre civilsamfundsorganisationer med hjælp fra internationale eksperter. ICC Grønland og andre organisationer har dog brug for økonomisk støtte til at sikre den nødvendige kapacitetsopbygning og fortsatte deltagelse i høringsprocesserne. På lang sigt vil en styrkelse af NGO'er og andre civilsamfundsorganisationer være med til at styrke dialogen med Selvstyret og bidrage med værdifulde input til processerne, så en mere balanceret udvikling finder sted på råstofområdet. Til det formål vil stiftelsen af en fond med uafhængig bestyrelse kunne være en måde at støtte dette arbejde og tilføje armslængdeprincippet mellem sponsorerne til fonden og organisationernes virke.

ICC Grønland foreslår i forbindelse med oliespildsberedskabsplanen, at den fremover lægges frem til offentlig høring inden et projekt godkendes, på samme måde som redegørelserne for Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB). På den måde kan Selvstyret imødekomme den eventuelle kritik på en mere konstruktiv måde, og offentligheden og organisationerne kan sikre sig at beredskabsplanen er gennemtænkt, realistisk og troværdig. Og kun et absolut minimum af følsom information bør være udstreget, med resten af beredskabsplanen offentligt tilgængelig. Der er stadig plads til forbedringer, og ICC Grønland ønsker en konstruktiv dialog med Selvstyret og andre organisationer om at forbedre disse processer.

De tre memos (på engelsk) samt et resumé af disse (på engelsk, dansk og grønlandsk) kan hentes som PDF her:

  • Rig Capability <media 370 - - "APPLICATION, 9-18-11 Pew Cairn Greenland Rig Capability-1, 9-18-11_Pew_Cairn_Greenland_Rig_Capability-1.pdf, 52 KB">Memo</media> (English)
  • Well Capping <media 369 - - "APPLICATION, 9-15-11 Pew Cairn Greenland Spill Plan Well Capping Memo-2, 9-15-11_Pew_Cairn_Greenland_Spill_Plan_Well_Capping_Memo-2.pdf, 25 KB">Memo</media> (English)
  • Blowout Rate <media 371 - - "APPLICATION, 9-19-11 Pew Cairn Greenland Blowout Rate, 9-19-11_Pew_Cairn_Greenland_Blowout_Rate.pdf, 93 KB">Memo</media> (English)
  • Kort resumé af <media 373 - - "APPLICATION, ICC-ONC Summary Cairn OSCP memos 2011 EN, ICC-ONC_Summary_Cairn_OSCP_memos_2011_EN.pdf, 1.3 MB">Memos</media> (English)
  • Kort resumé af <media 374 - - "APPLICATION, ICC-ONC Summary Cairn OSCP memos 2011 GL, ICC-ONC_Summary_Cairn_OSCP_memos_2011_GL.pdf, 69 KB">Memos</media> (Kalaallisut)
  • Kort resumé af <media 372 - - "APPLICATION, ICC-ONC Summary Cairn OSCP memos 2011 DK, ICC-ONC_Summary_Cairn_OSCP_memos_2011_DK.pdf, 78 KB">Memos</media> (Dansk)