English
Dansk
Kalaallisut

E-mail iccgreenland@remove-this.inuit.org
Tlf +299 323632 

Arktisk Råds Ministermøde i Nuuk, Grønland

PRESSEMEDDELELSE 12. maj, 2011

Tilsammen med fem andre oprindelige folks organisationer er Inuit Circumpolar Council en af de Permanente Deltagere i Arktisk Råd. De Permanente Deltagere tager del i Arktisk Råds drøftelser og overordnede arbejde i Rådet, dog har de Permanente Deltagere ikke stemmeret og kan ikke underskrive de mellemstatslige aftaler udarbejdet af Arktisk Råd.

I sin udtalelse til Arktisk Råds Ministermøde i dag understregede Inuit Circumpolar Council's formand, Hr. Aqqaluk Lynge, at styrkelsen af strukturen i Arktisk Råd bør inkludere en styrkelse af de Permanente Deltageres rolle og position i Rådet.

"I fremtiden håber vi på, at de arktiske stater og de Permanente Deltagere kan blive ligeværdige i arbejds- og beslutningsprocesserne og derved yderligere styrke Rådet", sagde han.

Inuit Circumpolar Council efterspurgte også et øget fokus på fødevaresikkerhed i Arktis, og roste Arktisk Råds arbejdsgruppers arbejde på dette område. "Vi er afhængige af et sundt økosystem for at opretholde vores kultur og sundhed" sagde Hr. Lynge, og understregede at "fødevaresikkerhed er et globalt anliggende, og vi Inuit afhænger af vores fødevarer for at bibeholde vores ernæringsmæssige og kulturelle bæredygtighed".

Arktis er et ekstremt sårbart miljø, og Inuit er bekymrede over de øgede industrielle aktiviteter i deres hjemland. Derfor nævnte ICC formanden Aqqaluk Lynge også den nyligt offentliggjorte Inuit deklaration om principper for ressourceudnyttelse i Inuit Nunaat, det samlede hjemland for Inuit.

"Den fremlægger nogle principper for hvad vores betingelser er for at arbejde sammen med dem som ønsker at udnytte disse ressourcer. Industrien, de arktiske stater og andre kan simpelthen ikke sejle ind i Arktis og tage hvad de har lyst til for deres egen fordel. Vi håber at Arktisk Råd vil overveje de synspunkter som er udtrykt i deklarationen", tilføjede Hr. Lynge.

Inuit Circumpolar Council gentog, at for at Arktis skal kunne være sikker og sund, må den menneskelige dimension i al udvikling aldrig glemmes. "Vi må holde Arktis sikker og sund, gå forsigtigt frem med udviklingen, og aldrig glemme at Arktisk Råd kun kan være så stærk som dens opmærksomhed på den menneskelige dimension".

For mere information, henvend dig venligst til:
ICC Hovedkontor
Aqqusinersuaq 3, 1
3900 Nuuk
+299 32 36 32
www.inuit.org